Såkaldte antifacister gennemtæsker konservativ redaktør af Uriasposten

 2-400 venstreorienterede, mestendels fra ANTIFAcistisk Aktion,  demonstrerede i dag at de vil tæske sig vej til "..tolerance og respekt som dagsorden i smilets by", som de reklamerer med på indkaldelsen, der annoncerer en demonstration "..mod vold og chikane" på Århus Rådhusplads i dag kl 14. Til Politiken udtalte arrangør Felix Andersen: "Vi vil ikke acceptere, at der render nynazistiske hooligans rundt og slår folk ned, bare fordi de ser anderledes ud eller tænker anderledes."  Ironisk nok var dét nøjagtigt hvad 8-10 af de fanatiske venstreorienterede gjorde, idet de fik øje på én af hjørnestenene i den højreorienterede blogosfære, Kim Møller fra Uriasposten.net, og øjeblikkeligt angreb ham og en medfølgende kammerat.

Møller har igennem lang tid, på Uriasposten dokumenteret venstreradikale demonstrationer, organisationer og sammenhængene imellem dem og til etablerede politiske partier såsom Enhedslisten og SF, til kommunisternes glødende raseri. Også i dag, var Kim Møller mødt op for at, på fuldt lovlig og fredelig vis, at dokumentere demonstrationens forløb, da omkring 10 af fanatikerne blev opmærksomme på Møller og ven. De to begyndte så småt at vende om for at forlade stedet, da de - ironisk selvudnævnte - antifascister, fremdrog det nyeste middel i skjulte håndvåben: Faxe Kondi flasker, der er nemme at holde i hånden, ikke umidddelbart ligner et våben og som slår fandens hårdt når man rammer med kanten af flaskebunden. De mange politisk aktive idealister / voldspsykopater, slog på et øjeblik deres ofre til blods, hvorefter de faldt sammen på jorden, blev sparket nogle gange i hovedet. De initiativrige unge idelialister gik målrettet efter Møllers kamera, og formåede at ødelægge det, ihvertfald selve den 15-55mm linse der var påmonteret.

Til alt held var politiet på banen, og anholdt senere en stor folk på 12-20 venstreorienterede - en obskur blanding af voldelige selverklærerede anti-facister, tilhængere af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialistisk ungdomsfront og Kommunistisk parti. De blev alle løsladt senere, så de kunne forladet "Smilets by".

Kim Møller har det efter omstændighederne okay - han har før været truet af venstreorienterede - omend kroppen og ansigtet  vil være nogle dage om at hele.

Dagens begivenheder - en sejr i demonstrationsarrangørernes øjne - gik fuldt i tråd med visse debattører på Anarkistisk Debatforum: "De svin har ikke respekt for andet end totenschläger, knubhandsker og faxe flasker." - bemærk at Faxe-flaskerne på forhånd var udpeget som ynglingsvåbenet.  Interessant nok havde en lille flok nazister for et par dage siden meldt ud at de ville moddemonstrere i dag, men de besluttede sig klogeligt nok for at holde sig langt væk fra de - ligeså debile - sortklædte psykopater, der til gengæld lod deres had gå ud over en konservativ blogger, fordi han "tænker anderledes."

En kameramand fra TV2 Øst-nyhederne optog Kim Møller da han, blodig og halvt forbundet, blev sendt med ambulancen, men de har nægtet at beskrive overfaldet i dets sande natur - istedet nævner de at "en fotograf blev slået ned." Senere nævner de at 12 blev præventivt anholdt grundet "slagsmål" i en sidegade. TV2 kobler ikke de to begivenheder, og de nævner ikke at Kim Møller var et bevidst mål for banditterne.
Derimod har de et suspekt indslag med arrangøren Felix, der ikke vil vise sit ansigt eller opgive sit efternavn - men det gør han sjovt nok på Politiken: Andersen - men som gerne vil klage sin sag som offer for andre voldspsykopater: "Når man står frem med sit ansigt og laver sådan noget her i Århus, så frygter man for sit liv. Tidligere er der folk der er blevet overfaldet og har fået mange mange tæsk."  Felix Anderens medkumpaner gjorde da også deres bedste for at at få den uafhængige konservative blogger Kim Møller til at fatte dét budskab.

Den selvmedlidende Felix Andersen tænker dog på det faktum at Århus i mange år har været centrum for de yderste fløjes stormtropper, der har brugt fritiden på at provokere og tæske hinanden når de kunne slippe afsted med det: nazister og fodboldidioter på den ene side, kommunister på den anden - men alle lige farlige, voldelige og syge i hovedet.

Desværre sigende for denne stillingskrig, blev 2 venstreorienterede senere på aftenen, ved 21:30-tiden, gennemtæsket af en lille flok af deres arvefjender - så man kan forstå at de sortklædte hellere vil gå efter de nemme mål. Nazisterne slap ikke væk fra deres ugerning, men kunne desværre heller ikke puttes i fængsel, grundet mangel på beviser. Denne lille sidehistorie kommer fra Ritzau via JP, der begge ikke har et eneste ord at sige om eftermiddagens overfald på Kim Møller - trods pressemeddelser om episoden fra Sappho - hvilket må siges at været en mistænkelig skelnen.

 

16 Januar 2010 - Journalisten Nils Brinch, der i programmet Station 2 har dækket de venstreekstreme miljøer, blev i privat henseende spottet ved en autonom gadefest, og én af de tilstedeværende tæsker ham.

02 Juli 2009 - Kim Møller forsøger at dække Kirkeasyl og de illegale flygtninges ophold i Brorsonskirken. Da han og en kammerat nærmer sig, mødes de af to vagter der er "..truende i svær grad, og råbte gentagne gange “fucking racister”, “der er flere auto’er på vej”, “skrid ud af Nørrebro”, “I går lige over her”, og mere personligt “Vi ved hvem du er, Kim Møller, Kim Møller”."

Foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) er adskillige gange blevet angrebet og/eller overfaldet af venstreorienterede.
Lørdag d. 13 2007 angreb 5-8 maskerede personer, den lille håndfuld SIAD-medlemmers møde i Valby Medborgerhus.

21 Oktober 2007 - 6 SIAD-medlemmer i 2 biler lokkes i baghold i parkeringskælder, hvor mindst 6 maskerede personer angriber dem med knive, metalstænger/totenschläegere og fyldte sodavandsflasker (også dengang de foretrukne våben)  Formanden undslipper kun en kniv i brystet fordi han har beskyttelsesvest på under tøjet, én mand tæskes adskillige gange i hovedet af 4-5 af angriberne mens han ligger ned, en ældre kvinde er også blevet tæsket i hovedet, mens endnu en kvinde forsøgte at flygte men blev indhentet - hun blev ligeledes smadret.  
(udvidet hændelsesfrløb er beskrevet her - advarsel, billederne er ikke for børn)

07 Juli 2005 - Kim Møller fra Uriasposten interviewes Fredens Eng på Christiania af DR journalisten Jakob Kwong Henriksen, da hundredevis af venstreorienterede, der øjeblikket forinden havde sunget "..for kontrasten skal vi fejre det gode lever i dig, lad mangfoldigheden sejre.." . De venstreorienterede begynder at opføre sig svært truende over Møller og TV-holdet: "Under ventetiden forsøgte flere at chikanere undertegnede, først ved tilråb fra afstand, senere ved råb direkte ind i ansigtet, skubben, kasten med æg o.l." Dét der skulle have været en debat med en venstreorienteret og en konservativ, blev ved hjælp af trusler og grim chikane, pludselig til et ensidigt interview, som journalisten afsluttede med at kalde for "..stille og roligt". (læs yderligere på uriasposten)

18 Marts 2003 - Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen overfalder statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udenrigsminister Per Stig Møller med malingbomber. Eltard Sørensen er bl.a. skribent på det venstreorienterede samlingspunkt Modkraft, mens Grenaa er medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne og har haft (har nu orlov) en lønnet stilling i bestyrelsen for BUPL, der er pædagogernes fagforening - Grenaa havde en hovedrolle i arrangementet af "forældrestrejken" som BUPL reelt stod bag, han var med i Kirkeasyl - der forsøgte at beholde en håndfuld illegale og kriminelle indvandrere.
Grenaa og Eltard Sørensen fik aktiv assistance af Pernille Rosenkrantz-Theill, der da var i folketinget for Enhedslisten.

24 marts 1998 - Dansk Folkepartis leder, PIa Kjærsgaard, interviews af DR på Nørrebro, da 150 venstreorienterede begynder at overfalde hende. Hun må beskyttes af massivt politiopbud.

Det skal understreges at i denne korte opremsning er ikke medtaget A) trusler og terror af/fra indvandrere, B) chikane af politikere og valgplakater ifbm valg, C) terroranslag mod politikere.

 

Kilder:
Sappho 06 februar 2010 - Venstreekstremistisk attentat på Uriaspostens redaktør
Modkraft 05 februar 2010 - Nazister på vej til Århus
Sappho 06 februar 2010 - Venstreekstremistisk attentat på Uriaspostens redaktør
http://goodnightwhitepride.dk/
http://mobil.stiften.dk/aarhus/100209860/
Politiken 6 februar 2010 - Højreradikale holder sig væk fra demonstration i Århus
Politiken 6 februar 2010 - Stor demonstration mod White Pride varslet i Århus
TV2 - 6 februar 2010 - Århus: 400 i anti-white prideoptog - http://nyhederne.tv2.dk/article/28354747/
Ekstra Bladet  16 Januar 2010 - Niels Brinch fik tørre tæsk under bytur
siad.dk - Drabsforsøg på SIAD-medlemmer d. 21. oktober 2007
Uriasposten 7 juli 2005 - ‘For kontrasten skal vi fejre’ sang de, mens jeg blev truet på livet
Wikipedia - 1
Uriasposten 02 Juli 2009 - Møde med anstændighedens stormtropper, Indre Nørrebro, torsdag eftermiddag
Politiken 06 februar 2010 - Blogredaktør overfaldet ved demonstration
Fotos via Snaphanen (still fra TV2 Østjyllands optagelser) og Uriasposten

 
Nyeste artikler